Mine akvarier

Det er en lidt dyr hobby (i strøm), men også en sjov hobby. Jeg har 2 store akvarier og 2 små, som jeg bruger til yngel.

Lige nu har jeg Scalare og Gurami som yngler. Der er tre Scalarepar, hvoraf de to par er mine egne unger, som nu er blevet store og har fundet sammen i par. Jeg havde i alt 25 voksne Scalare som nu er solgt til andre hjem.

Der er en flydekasse i hvert bassin, da de har unger i begge bassiner. Det første akvarium er opdelt med en glasplade, fordi der lige nu går to par, som ikke kan enes.

Bassin nr to er større end det første.

 De to Perle Guramier, som i øjeblikket har yngel, og en enkelt blå Gurami.

Her er et Scalare par, jeg har tre par i alt, hvoraf de fleste er egen avl.

Jeg har også to kæmpe maller, som jeg gerne vil af med, de er nu på ca 25cm.

Der er hele tiden gang i yngleriet, især sugemallerne er aktive til at lave unger, men de passer sig selv, så der er ikke så meget arbejde ved dem.

Her ses yngleakvariet, dette er yngel fra Scalarerne, som er ca 2 uger gamle.

De er æg-læggende og ligger deres æg et sted i akvariet, herefter passer de
æggene i ca 5 dage, nu bliver æggene levende og får en lille hale.

De har fortsat ikke øjne, men hænger fast til det sted, hvor forældrerne
nu har flyttet de overlevende unger hen.

Det er her jeg kommer ind i billedet, her tager jeg ungerne fra, i en flyde kasse
med en nylonstrømpe omkring, så de ikke stikker af.

Herefter går der igen et par dage, så får de øjne og begynder at svømme omkring.

Når de er store nok, så flytter jeg dem over i de små akvarier og til sidst
over i det store.

Når ungerne stadig sidder på deres blad, kommer de op i dette kar, hvor bladet stadig er.

Disse unger begyndte at svømme i går i forhold til billedet. Om natten klumper de sig sammen.

Når de har været her i et par dage, kommer de over i det første yngelbassin.

Her er nogle lidt ældre unger, de er nok omkring 4 uger gamle og har fået den rigtige figur.

Når Guramierne bygger rede i flydeplanterne, laver de en skumrede, hvor deres æg bliver lagt og de små unger kommer frem.

Her ses yngel fra Guramierne. De er i overfladen, som små sorte streger.

Her ses den hule hvor mallerne ligger deres æg, det er hannen der passer dem indtil de er klar til at komme ud af hulen.

En del af dem bliver spist, men de fleste overlever.